Rødvig

51-årig fra Rødvig ramt af modkørende

Rødvig: En 51-årig mand fra Rødvig blev mandag ramt af en modkørende i lyskrydset Køgevej-Vor Frue Hovedgade ved Roskilde.

Mandag den 3. oktober klokken 16.40 anmeldte en 51-årig mand fra Rødvig, at han var impliceret i et færdselsuheld i lyskrydset Køgevej-Vor Frue Hovedgade ved Roskilde.

Det viste sig, at den 51-årige i sin personbil netop var kørt frem i krydset for grønt lys i sydlig retning, da han på venstre bagskærm blev ramt af en modkørende personbil, hvis fører var ved at lave et venstresving fra Køgevej ind på Vor Frue Hovedgade.

Føreren – en 18-årig mand fra Jyllinge – havde imidlertid ikke erhvervet sig et kørekort endnu.

Begge førere slap uskadte fra uheldet, og den 18-årige kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Kommentarer