Strøby Egede

52-årig kvinde varetægtsfængslet efter natligt drama i Strøby Egede

En 52-årig kvinde fra Borup blev torsdag aften anholdt på en lukket psykiatrisk afdeling i Roskilde, fordi hun natten til tirsdag forsøgte at køre en mand ned i Strøby Egede.

Torsdag den 28. september klokken 1910 blev en 52-årig kvinde fra Borup anholdt på en lukket psykiatrisk afdeling i Roskilde, hvor hun var anbragt efter at hun natten til tirsdag forsøgte at køre en tidligere mandlig bekendt ned i Strøby Egede.

Kvinden flygtede fra stedet, og politiet fandt hende påvirket under en bro i vandet ved Køge Bugt.

Læs også: Desperat kvinde eftersøgt i vandet ved Strøby Egede

Kvinden blev indlagt på sygehus grundet indtagelse af piller. Hun blev efterfølgende overført til en lukket psykiatrisk afdeling.

Kvinden blev onsdag den 26. september fremstillet ind absentia i retten. Grunden var, at hendes psykiske tilstand var af en sådan karakter, at hun ikke selv kunne fremstilles.

Retten fandt ikke, at der var grundlag for varetægtsfængsling. Den opfattelse havde Østre Landsret ikke, da sagen blev forelagt her, og derfor fremstilles hun i grundlovsforhør fredag, hvor retten skal tage stilling til længden af fængslingen.

 

Kommentarer