52-årig mand overfaldt kvinde på Kongeskovvej
En 52-årig mand fra lokalområdet overfaldt tirsdag eftermiddag en 52-årig kvinde fra Store Heddinge på Kongeskovvej ved Store Heddinge.
Tirsdag den 6. marts klokken 13.42 blev en 52-årig kvinde fra Store Heddinge udsat for vold på Kongeskovvej ved Store Heddinge. Gerningsmanden råbte efter hende og sparkede hende på arme og ben med videre. Forurettede kom ikke alvorligt til skade ved volden.
Politiet fandt frem til en 52-årig mand fra lokalområdet, der sigtes for volden. Han kan nu forvente at blive indkaldt til retten på et senere tidspunkt.
Kommentarer