54-årig kvinde udsat for en blotter i Vestergade
En omkring 20 år gammel bilist, der spurgte en 54-årige kvinde om vej, onanerede åbenlyst mens han sad i bilen.
Tirsdag den 10. oktober klokken 15.47 anmeldte en 54-årig kvinde fra Store-Heddinge, at en bilist cirka klokken 14.30 havde blottet sig for hende i Vestergade i Store Heddinge, da han spurgte om vej til Strøby-Hallen.
Den 54-årig gik inde på fortovet, da bilisten standsede for at spørge om vej. Medens anmelderen svarede ham, så hun, at han onanerede åbenlyst siddende på førersædet i bilen.
Anmelderen gik straks fra stedet og så ikke, hvor bilisten forsvandt hen.
Føreren blev beskrevet som en mand på cirka 20 år, 160-170 cm høj, spinkel af bygning, mørkt ørelangt pjusket hår, talte dansk med accent. Han var kørende i en matsort, mindre og ældre personbil.
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket bilen i området, eller som kan give oplysninger om føreren. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Kommentarer