57-årig anholdt for trusler mod vidne
Store Heddinge: En 57-årig mand fra Store-Heddinge blev mandag anholdt i Store Heddinge for trusler mod et vidne.
Mandag den 13. april klokken 09:20 kom en mand til en adresse i Store-Heddinge, hvor manden råbte efter den forurettede kvinde. Manden lavede hærværk på kvindens bil og virkede meget truende, idet han stod og svingede med en kniv.
Sagen hænger muligt sammen med at kvindens ekskæreste – mandens far – p.t. er varetægtsfængslet for trusler mod kvinden.
Klokken 09:58 anholdt politiet den 57-årige mand fra Store-Heddinge, der senere på dagen blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev fængslet til den 7. maj.
Kommentarer