6.b. er Danmarks stærkeste 6. klasse
Hårlev: 6.b fra Hotherskolen i Hårlev blev tirsdag kåret som Danmarks Stærkeste 6. klasse, i Sorø Hallen.
Tirsdag den 2. juni blev 6.b fra Hotherskolen i Hårlev kåret som Danmarks Stærkeste 6. klasse, ved landsfinalen i Danmarks Stærkeste Klasse, der blev afviklet i Sorø Hallen.
7.a fra Haldgård Skolen i Holstebro blev samtidigt kåret som Danmarks Stærkeste 7. klasse. 7. klasse fra Stevns Friskole fik en tredje plads.
6.b vandt i en tid, der var 30 sekunder hurtigere, end den tid 6. klasses konkurrencen blev vundet på sidste år. Det var faktisk 7.a fra Haldgård skole, der sidste år vandt konkurrencen for 6. klasserne. Så denne klasse kan nu bryste sig af at være blevet kåret som Danmarks Stærkeste Klasse to år i træk.
Finalisterne kom fra hele landet, men det skulle man ikke tro når man ser på resultaterne. Ud af de 8 første pladser for 6. klasserne står der Stevns på de fem.
På anden pladsen kom 6.A fra Store Heddinge Skole og på tredje pladsen kom 6. klasse fra Skelbæk Friskole. På 6. pladsen kom 6. klasse fra Stevns Friskole og på en delt 7. plads kom 6. klasse fra Hellested Friskole.
Finalestævnet blev afviklet med hjælp fra den mangedobbelte OL-medaljetager Eskild Ebbesen, dommer René Andersen, Reiner Modest og en lang række frivillige fra Sorø Roklub.
Kommentarer