600 til Grundlovsdag på Gymnastikefterskolen

Lyderslev/Boestofte: Vejrguderne var nådige da Gymnastikefterskolen Stevns afholdt grundlovsfest på grundlovsdag.
I omegnen af 600 mennesker var grundlovsdag, fredag den 5. juni samlet på Gymnastikefterskolen Stevns.
Dagens program var mangfoldigt og bød på gymnastikopvisninger af Københavns Ynglinge repræsentationshold, Stevns Elite og Gymnastikefterskolen Stevns Elevhold 2014/15.
Læs også: Grundlovsfest på Gymnastikefterskolen Stevns
Grundlovstalen var af Klara Korsgaard. Derudover optrådte Stevns Friluftsscene og der var musikalske indslag fra Gymnastikefterskolens Stevns elever.
Solen stod højt hele dagen, og efter arrangementets sidste indslag nød mange det gode vejr og hyggede sig med skovtur og grillmad på græsset foran friluftsscenen.
Kommentarer