Målrettet indsats mod hash på gadeplan i Hårlev
En 15-årig dreng fra Hårlev blev tirsdag kørt hjem til sine forældre af politiet, efter at være blevet taget for ulovlig hashbesiddelse.
Politipersonale har igen været ude i præventivt og opsøgende øjemed for at finde utrygshedsskabende adfærd i det offentlige rum samt gribe ind over for eventuel besiddelse og handel med narkotiske stoffer på gadeplan.
Tirsdag den 20. februar fik tre unge, der opholdt sig ved børnehaven ved Hotherskolen, uventet besøg af politiet og de følte sig i den grad utrygge.
Årsagen var formentlig, at en 15-årig dreng fra Hårlev var i besiddelse af ca. 0,3 gram hash, som han gemte i en cigaretpakning. De to øvrige – to drenge på 16 år fra Hårlev – havde intet ulovligt på sig.
Politiet kørte efterfølgende hjem til den 15-åriges forældre, som dermed blev underrettet om sagen mod den 15-årige for ulovlig hashbesiddelse.
Kommentarer