Hårlev

67-årig fra Hårlev fik beslaglagt bilen i Roskilde

Hårlev: En 67-årig beruset mand fra Hårlev kørte onsdag aften i grøften hvorefter politiet beslaglagde hans varebil

Onsdag den 22. juni klokken 21.45 fik politiet en melding om et færdselsuheld, hvor en varebil var kørt i grøften i Roskilde.

En 67-årig mand fra Hårlev havde under kørsel i sydøstlig retning i varebilen ramt kantstenen i rundkørslen Smedegade-Køgevej i Roskilde, hvorefter han mistede herredømmet over varebilen og kørte i grøften.

Han slap uskadt fra uheldet, men blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han var påvirket af spiritus under kørslen. E

En vejledende alkometertest gav politiet mistanke om, at den 67-årige var så påvirket af alkohol, at analysen af den udtagne blodprøve ville afsløre en promille på over 2,00, at politiet beslaglagde hans varebil.

Den 67-årige vil derfor blive indkaldt til et retsmøde, når spirituskørsel samt spørgsmålet om endelig konfiskation af varebilen skal afgøres. Ingen andre trafikanter var involveret i uheldet.

Kommentarer