Rødvig

68-årig mand fra Rødvig udsat for tyveri i S-tog

politi_skjorte

Rødvig: En 68-årig mand fra Rødvig blev tirsdag eftermiddag udsat for et tricktyveri i et S-tog på Køge Station

Tirsdag den 3. februar klokken 14:20 anmeldte en 68-årig mand fra Rødvig, at han sammen med andre passagerer var på vej ind i S-toget på Køge station, da to mænd pludselig fortrød og ville “mase” sig ud omkring den 68-årige.

Herunder fik den 68-årige fra sin lomme stjålet sin pung indeholdende kontanter og diverse kort.

De to mistænke mænd beskrev han som:

A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 45-50 år, 175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Medbragte hvid Iphone, Talte: Fremmedsprog;

B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 45-50 år, 175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Fremmedsprog, Iført: Hvid jakke.

De to mænd forsvandt i ukendt retning.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket A og B i området. Kontakt politiet på tlf. 114.

Kommentarer