68-årig mand fra Store Heddinge mistede bilen
Store Heddinge: En 68-årig mand fra Store-Heddinge fik fredag konfiskeret bilen, fordi han kørte uden kørekort
Fredag den 21. marts klokken 11:48 standsede politiet en personbil på Gjorslevvej, ført af en 68-årig mand fra Store-Heddinge.
Han havde ikke nogen førerret og blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han tidligere havde begået samme forseelse flere gange, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på konfiskation.
Han vil blive indkaldt til et retsmøde, når straffesagen og spørgsmålet om konfiskation af bilen skal afgøres.
Kommentarer