71 årsdagen for Danmarks befrielse fejret
Store Heddinge: Hjemmeværnskompagni Stevns og Stevnske Soldaterforeningerne markerede 71-årsdagen for Danmarks befrielse.
I den smukke aftensol, onsdag den 4. maj markerede Hjemmeværnskompagni Stevns sammen med Stevnske Soldaterforeningerne 71 årsdagen for Danmarks befrielse.
I Højeruplund blev der i mindelunden lagt krans ved mindestenen for Danmarks befrielse og mange tanker gik gennem hovedet på de ca. 60 fremmødet da trompeterne spillede ’En Lærke lettede’.
Efterfølgende blev en krans lagt ved mindestenen for de allierede flyver der mistede livet ud for Stevns klint.
Tidligere på dagen havde Hjemmeværnet og Soldaterforeningerne lagt kranse ved mindestenen på Korsnæbsvej og i Gjorslev Bøgeskov.
Aftenen sluttede på Hjemmeværnsgården i Store Heddinge hvor overinspektør Thomas Tram Pedersen fortalte om den kolde krig – ’3. verdenskrig’ i Faxe Bugten.
Kommentarer