Rødvig

81-årig kvinde var skyld i ulykke på Rødvigvej

retten

Rødvig: Den 81-årige kvinde der i marts blev torperet af en politibil i Rødvig, har fået skylden for ulykken.

Tirsdag den 18. marts blev en personbil, ført af en ældre dame, torpederet af en politibil på Rødvigvej. Politibilen var under udrykning på vej til en arbejdsulykke på et autoværksted på Vinkelvej i Rødvig, hvor mekaniker Freddie Larsen var kommet i klemme mellem en bil og en autolift.

Læs også: Politibil torpederede bil med ældre dame

Retten i Roskilde i Roskilde har nu givet den 81-årige kvinde skylden for trafikulykken.  Retten fandt at den ældre kvinde har tilsidesat væsentlige hensyn til trafiksikkerheden under sit venstresving fra Rødvigvej ind på Østervej. Hun har blandt andet ikke sikret sig, at manøvren kunne foretages uden fare for andre, der færdedes i samme retning på vejen. Det skriver Dagbladet.

Kvinden blev fradømt førerretten betinget i tre år. Hun skal desuden betale en bøde på 3.500 kroner samt sagens omkostninger.

Kommentarer