9 medaljer til Rødvig Roklub ved Fynsmesterskab
Lørdag blev en god dag for Rødvig Roklub med 6 guld- og 3 sølvmedaljer ved de Fynske Mesterskaber i tørroning.
Ved de åbne Fynske Mesterskaber i tørroning, der blev afholdt lørdag den 3. marts i Strib på Fyn vandt Rødvig Roklub hele 9 medaljer, 6 førstepladser og 3 andenpladser.
Magnus Mainz lagde ud med en 1. plads i drenge 12 år distance. Senere på dagen vandt han tillige sprintløbet. Frederikke Munch blev nr. 2 i sin klasse 14 år og vandt derefter sprintløbet.
Kevin Joensen var alene anmeldt i 13 år distance. Han blev derfor flyttet op i en ældre årgang. Her blev det til en 5. plads. I sprintløbet blev det til en sejr for Kevin.
Patrick Klestrup årgang 16 år vandt guld i sit distanceløb og senere på dagen blev det til en 2. plads i sprint.
I herre årgang 40+ roede Jan Olsen sig til en fin 1. plads og i herre årgang 60+ blev Flemming Nielsen nr. 4. I herre sprint deltog både Jan Olsen og Flemming Nielsen. Her blev det til en 2. plads til Jan og en 8. plads til Flemming.
Rødvig Roklub deltog også denne gang i stafetløbet. Holdet bestod denne gang af Frederikke Munch, Kevin Joensen, Jan Olsen og Patrick Klestrup. Det blev til en placering som nr. 9 ud af 18 hold .
Kommentarer