Klippinge: Pia Brendholt Lynge fra Klippinge har gået Jakobsvejen, fra Pamplona til Santiago de Compostela og videre til Fisterra

Indsendt af Pia Brendholt Lynge fra Klippinge

Endelig oprandt lørdag den 13. september 2014, afgang Kastrup klokken 15.40 via Madrid til Pamplona i Spanien. Målet var at gå El Camino’en til Santiago de Compostela (cirka 700 kilometer. Red.), og så lige de sidste knap 70 kilometer til fyrtårnet ved “verdens ende”, tre kilometer fra Fisterra.

Spændingen var i top, ture rundt på Stevns var vandret, uden og med oppakning, i månederne op til afgangsdatoen, sammen med min trofaste labrador Buller.

Ankom Pamplona, sen lørdag aften og tog en taxi til hotellet, “den sidste luxus” inden de næste 33 dage med alberger, snorken i diverse sovesale med mere.

Jeg var mega spændt, og havde mit hyr med at falde i søvn. Mange tanker gik igennem mit hovede; hvad var jeg nu gået ind til? Kunne jeg gennemføre turen? Kunne jeg mon finde vej? Og var jeg hurtig nok fremme, til at have soveplads når jeg ankom til overnatningsstederne? Endelig faldt jeg i søvn.

Vækkeuret lød, så var det NU jeg skulle starte på min El Camino!

Læs også: Fastelavnsgudstjeneste blev til El Camino-vandring

Receptionisten var hjælpsom med at vise mig, hvor Caminoen lå igennem Pamplona, og rejsebureauet FDM Travel, hvor jeg havde købt flyrejsen og hotelovernatningen, havde via deres agent sørget for at jeg boede på et hotel nær ruten.

Det var mørkt, da jeg i T-shirts, med fuld oppakning forlod hotellet allerede klokken 6.55 og det tog ikke mere end 10 minutter så var jeg på ruten. Her mødte jeg de første pilgrimme. “Buen Camino” lød det, en hilsen som jeg de næste mange dage, hørte rigtig mange gange om dagen, og også selv hilste med, når jeg passerede andre pilgrimme på min vej. Solen stod op ved 7.30 tiden, og det blev hurtigt lunt at vandre af sted.

Første dag passerede jeg “Alto del Perdón” – som er en jernskulptur dedikeret til de pilgrimme der går turen Camino Del Santiago. Lige efter kommer det en nedstigning på 10 procent, hvor jeg fik bekræftet at det var en god ide med mine Nordic Walking stave,selv om jeg ikke havde lyst til at være en stavgænger. Men disse stave var en kolossal hjælpe på op- og især nedstigninger.

Jeg havde en plan om at stoppe for hver 90 minutter, og “lufte” tæer samtidig med at jeg holdt en lille pause på 10 – 15 minutter, det var en fin beslutning, som gjorde at jeg ikke fik vabler. Mange af mine med-pilgrimme spurgte om jeg – og mine fødder- havde det godt, og jeg takkede for deres opmærksomhed, og fortalte, at jeg bare havde en “lufte tæer pause”, netop for at undgå vabler med mere.

Når vi nåede på den anden side af middag, var solen så kraftig, at skygge var en ønskevare.
Det var ikke altid muligt, så vandringen mellem klokken 13 til 14 eller 14.30 var meget varm, og her begyndte jeg, især de første par dage, at spørge mig selv, om det var det rette jeg var startet på.
Men hurtigt fik jeg stoppet mig selv i denne negative tankegang, og rettede min opmærksomhed på naturen, de andre pilgrimme og den pragtfulde udsigt.

Når jeg nåede overnatningsstedet og havde fået stemplet mit pilgrimspas (La Credencial), var der et “ritual”  af gøremål der skulle gennemføres  …
1) Rede sengen med minimum bed bug lagen og sovepose … så sengen så “beboet” ud, og derved “optaget”
2) Bad og rent tøj på
3) Tjekke føddernes stand
4) Tøjvask (så det kunne nå at tørre til næste dag)
5) Dagbog
6) Handle ind til aftensmad eller finde spisested til pilgrimspris. En pilgrimsmenu koster typisk 10 Euro, og er en forret, en hovedret, en dessert og et glas vin/øl/vand.

Efter sådan en dags vandring, var jeg ikke så social om aften. Min typiske sengetid var som et barn i de tidlige skoleår, nemlig mellem klokken 19.30 og 20.00 og jeg stod op cirka 05.30 – 05.50, for at kunne gå så meget som muligt, inden solen begyndte at “bage ned”.

Hvis du vil høre mere om turen, få nogle tips og ideer, måske til din egen Camino, så mød op til de arrangementer der holdes i nærområdet hen over vintermånederne. Bliver annonceret blandt her på Stevns.nu.

Jakobsvejen el. Ibsvejen, også kendt under det galiciske navn o Camiño de Santiago, er en pilgrimsrute, der fører til katedralen i den galiciske by Santiago de Compostela i Spanien, hvor en af de tolv apostle Skt. Jakob el. Skt. Ib ifølge legenden ligger begravet.

Jakobsvejen har siden middelalderen været en af de vigtigste kristne pilgrimsruter, og pilgrimme har rejst ad den til Santiago de Compostela i de sidste 1000 år. Inden for katolicismen regnes Jakobsvejen i dag som en af de tre vigtigste pilgrimsruter (sammen med ruten til Rom (Via Francigena) og Gravkirken i Jerusalem).

Kilde: da.wikipedia.org