Debat: At der skal anlægges et besøgscenter i anledning af klintens udnævnelse til verdensarv, kan der overhovedet ikke herske tvivl om.

Indsendt af Ove Pygh Wilche, Rødtjørneparken 15, 4660 Store Heddinge og Carl Mathiassen, Rødtjørneparken 45, 4660 Store Heddinge

Til gengæld er det et spørgsmål, om dette skal være et enkelt anlæg i millionklassen med den dermed forbundne økonomiske risiko, eller det skal fordeles på de langs klinten eksisterende faciliteter med den deraf følgende spredning af risikoen.

I den anledning er det værd at skele til M/S Museet for Søfart i Helsingør. Den 8. maj 2013 kunne man under overskriften ”Vores nye museum er færdigt. Send flere penge.” læse i Politiken, at anlægssummen på 330 millioner er doneret af 11 danske fonde. Til gengæld sloges museet, få uger før åbningen, med det økonomiske problem, at man i 2013 beregnede et driftsunderskud på 4,5 millioner og i 2014 påregnede et underskud på ca. 8 millioner. Her er det værd at bemærke, at fonde normalt ikke giver støtte til driften.

Man kan her forlade sig på at opnå statsstøtte til driften af besøgscentret. Det er dog en usikker fremgangsmåde, idet Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, de to fornemste museer i Danmark, i 2015 meldte ud, at man på grund af nedskæringer i statsstøtten ser sig nødsaget til at gøre ét af to, nemlig (1) opkræve entré så aktivitetsniveauet er uændret, eller (2) nedjustere aktivitetsniveauet så der er balance i regnskabet. Med hensyn til M/S Museet for Søfart har man fået tilsagn om støtte på knap 8,4 millioner årligt, men henset til det beregnede underskud er museet sat under ”skærpet tilsyn” allerede fra starten.

Tanken er måske, at kommunen dækker et eventuelt driftsunderskud, men er dette tilfældet, bør man notere sig, at Helsingør Kommune, der med sine 61.632 indbyggere (2015) er ca. 3 gange større end Stevns Kommune med sine 22.038 indbyggere (2015), klart har meldt ud, at man ikke agter at støtte M/S Museet for Søfart med mere end 1 mio. årligt. Dermed rejser spørgsmålet sig, hvor store summer kan og vil Stevns Kommune yde i støtte til det kommende besøgscenter?

Som sagt er der allerede flere faciliteter langs Stevns Klint, som med fordel kan gøres til led i et besøgscenter. Til forståelse af dette er det på sin plads at anskueliggøre, hvor man finder denne klint, som pga. sit lag af fiskeler er udnævnt til verdensarv.

Ifølge Wikipedia er Stevns Klint den 12 kilometer lange og op til 41 meter høje klint, der afgrænser Stevns mod øst. Ifølge ”geoviden” nr. 03 årg. 2014 starter Stevns Klint ved Rødvig i syd og strækker sig til Bøgeskoven i nord. Der er derfor ingen grund til at fokusere på et enkelt punkt som f.eks. Boesdal Kalkbrud, hvorimod der er al mulig grund til at fordele centret langs klinten, hvor man finder de i det efterfølgende skitserede faciliteter, hvoraf en del allerede er i drift, og resten kan inden for en overskuelig fremtid gøres klar og sættes i drift.

Lad os starte i syd:

Application (app)

Enhver god rejseoplevelse kræver assistance af en kyndig, velinformeret turguide. Her er nutidens løsning en app, som er et program, der mod betaling kan downloades og installeres på mobiltelefonen. I en sådan app er der mulighed for at indlægge tale, tekst, fotos og videoer, hvorved appen, når den styres af GPS koordinater, rummer mulighed for at få information om det sted på turen, hvor man befinder sig på det givne tidspunkt.

Her er det fornylig bekendtgjort i dagspressen, at der, efter Mønsk model, er udviklet en sådan app. Hvorvidt denne er færdigudviklet, og hvorvidt den er skræddersyet til turen langs Stevns Klint, vides ikke i skrivende stund.

Det må imidlertid anses som værende en kendsgerning, at arbejdet er så vidt fremskredent, at appen kan præsenteres for brugerne. Dermed er det sådan, at man indenfor relativ kort tid kan færdigudvikle denne, og udgifterne hermed er derfor forholdsvis beskedne.

Rødvig

Det vil være naturligt at starte turen i Rødvig, idet man her kan opleve et geologisk fænomen, da klinten på den ene side af byen er ler skrænter, og på den anden side af byen knejser verdensarven med sit lag af fiskeler højt over Østersøens blå bølger. Lad det være overladt til geologerne at forklare dette.

I betragtning af, at det forventes, de besøgende kommer fra hele verden, må det forudses, at disse forventer at finde et visitor’s center, hvor man kan få hjælp med installation af appen, oplysninger om seværdigheder i lokalområdet (Stevns er mere end verdensarven) og i det hele taget den hjælp, man har behov for, når man er langt hjemmefra.

Her vil det være naturligt at genåbne og bemande Turistbureauet. Bygningen har været i brug så sent som i 2015, og den må derfor formodes at være i en sådan stand, at den kan tages i brug uden nævneværdige udgifter.

Fra anlægget overfor kroen er der trappe med adgang til stranden. I forgangne tider var der trappe ved ”journalisthuset”. Denne kan for en beskeden udgift retableres, hvorved der er to muligheder for at starte en tur, hvor man ser klintens front.

Trampestien starter ved Rødvig. Der er allerede opsat tavler og nogle skilte, der viser de besøgende vej. Så der kræves ikke yderligere investeringer i denne forbindelse.

Endvidere byder byen på overnatningsmuligheder og spisesteder, så turen langs klinten kan starte under behagelige former. Samtidig henledes opmærksomheden på, at Rødvig allerede er et turistmål i sig selv, hvorfor forholdene i byen er tilpasset et stort antal besøgende i en sådan grad, at man allerede i sommeren 2016 kan være klar til at modtage de fremmede gæster.

Boesdal Kalkbrud

Bruddet vidner om den udnyttelse af de eneste virkelige råstoffer, nemlig kalk og kridt, der findes langs Stevns Klint. Langs klinten er der som bekendt 3 brud, Boesdal, Stevns Kridtbrud, og Holtug Kridtbrud. Det vil derfor være naturligt, at de i Boesdal eksisterende bygninger nænsomt renoveres, så de i deres ydre bevarer indtrykket at arbejdspladsen. I det indre laves en særudstilling, som anskueliggør de 3 bruds historie, samt industriens betydning for livet på Stevns.

De gamle kalkovne, hvor den ene er delvis ruin, bevares til illustration af arbejdet i bruddet. Oprindeligt var der adgang til stranden gennem en tunnel, men i nyere tid, mens bruddet stadig var i drift, gennembrød man klinten, hvorfor der i dag er adgang til stranden med deraf følgende mulighed for at besigtige klintens front.

Endelig er der etableret shelters i bruddet, og der er derfor mulighed for overnatning, hvilket gør det muligt at inddele turen langs klinten i korte etaper, hvorved oplevelsen af verdensarven gøres større.

Koldkrigsmuseum Stevnsfort

Det underjordiske anlæg vidner om verdensarvens strategiske beliggenhed under den kolde krig. Museet er i drift, og de militære anlæg anskueliggøres. Det vil sige, at vi her – igen – har noget, der allerede nu kan indgå som et led i Besøgscenter Stevns.

Samtidig er fortet sprængt i klintens øvre lag af bryozokalk, og på turen gennem gangene ses de vekslende lag af kalk og flint. Der er i anlægget ledige rum, som kan bruges til en særudstilling, der fortæller om klintens geologi, oprindelse og laget af fiskeler. Til dette formål skal der laves modeller af klinten, illustrerende plancher og videoer, så de besøgende kan få et indtryk af verdensarven. Det vil kræve en del arbejde at få udstillingen færdig, men omgivelserne er perfekte til formålet, da udstillingen findes inde i klinten.

Fra de to rævegange er der udgang til stranden, hvilket gør, at de besøgende kan se klintens front også på denne del af besøgscenteret. Endvidere er der allerede etableret et ”visitor’s center”, idet man i kiosken kan få en forfriskning, brochurer om tilbuddene i lokalområdet og, når appen er færdigudviklet, hjælp til download og installation af denne.

Stevns Museum

Højeruplund har i mange år været et turistcenter. Den gamle kirke og legenden omkring den er et uvurderligt stykke Danmarkshistorie. Traktørstedets hovedbygning og fiskerhuset er eksempler på fortidens huse med lavt til loftet. Mindelunden og dens monumenter fortæller om Stevns, og museets samlinger fortæller om livet i lokalsamfundet. Fra trappen ned til stranden er der mulighed for at se klintens front, og endelig fortæller arboretet om plantelivet på Stevns.

Da besøgscenteret bør have en særudstilling af fossiler, må det være i Højerup denne findes. Der er allerede en beskeden samling på museet, men det må forudses, at der skal bygges til den eksisterende bygning, eller der skal måske opføres en ny længe parallelt med den gamle. Dette gør, at der kan blive tale om en større investering, hvorfor der vil hengå nogen tid, inden anlægget er færdigt. Dette kan dog være en fordel, idet man ved at gøre Højeruplund til en del af besøgscentret har muligheden for at ”lodde” sig frem, og på denne måde tilpasse anlægget efter behov.

Museet har et eksisterende ”visitor’s center”, og traktørstedet giver mulighed for at få en forfriskning eller et måltid mad. Der er allerede nu mulighed for overnatning i Højerup, så man er parat til sæson 2016.

Stevns Fyrcenter

Ved fyret er der mulighed for at fortælle om flere ting. Først og fremmest er der fyret og dets betydning for søfarten. De gule bygninger vidner om ESK 543s tilstedeværelse og dermed den kolde krig. Ved fyret var der redningsstation, og langs klinten var der bjærgelaug. Strandvagterne gik deres ture herfra. Stenskæret ved fyret var en hel industri med udskibning af sten bl.a. til Rusland.

De på området eksisterende bygninger er så velholdte og i så god stand, at man for et rimeligt beløb kan tage disse i anvendelse til de nævnte udstillinger. De på området værende bunkers er spændende steder for udstillinger, og det må vel være rimeligt, at en af disse bruges til udstillingen om ESK543.

En bygning, der er af særlig interesse, er det gamle soldaterhjem. Her er der familierum, et storkøkken og rum til spisesal og udstilling. Med en mindre opdatering kan der her skabes mulighed for spisning, og overnatning. Der er opstillet udendørs borde og bænke, og der er grillmulighed. Det vil sige, at man her har mulighed for at indrette et cafeteria, som kan forpagtes til en af lokalområdets restauratører.

Området er så stort, at der også her kan opstilles fire shelters, hvilket giver mulighed for overnatning. Med hensyn til at besigtige klintens front er det fornyligt oplyst i medierne, at man har forhandlet sig frem til et trappeanlæg, som må forventes at stå klar i løbet af i år. Der er ved fyrcentret allerede et midlertidigt ”visitor’s center”, men man bør nok finde bedre lokaler, hvilket dog er muligt, såfremt de eksisterende bygninger tages i brug.

Stevns Naturcenter

På Mandehoved finder man Stevns Naturcenter, som byder på besøg, overnatning og undervisning. Et besøg på kalklandet.dk viser, at centret er etableret, i drift og derfor uden videre kan indgå som et aktivt led i Besøgscenter Stevns.

Ved siden af centret finder man Flagbanken, som er en lille hyggelig grøn plet langs verdensarven. På området finder man et udsigtstårn, hvorfra der, i klart vejr, er en flot udsigt over Øresund. Der er opstillet ét shelter, men der er plads til, at man opstiller i alt tre shelters, hvorved muligheden for overnatning øges. På området er der ligeledes plads til opstilling af to borde med bænke, hvorved familien kan nyde den medbragte madkurv.

Den eksisterende bygning rummer en beskeden samling af fossiler, som bør bevares, men på østsiden af bygningen (mod vandet) kan opstilles to 40’ containere. Den ene kunne indeholde en udstilling, der fortæller eskadrille 533s historie, hvilket ville være passende, da de opstillede NIKE missiler udgjorde det første ”raketbatteri” ved Stevns Klint, kort sagt klintens strategiske betydning i den kolde krig understreges. Den anden container kunne bruges til at fortælle historien om det internationalt kendte daglige fænomen – nemlig vejrudsigten.

Det er ikke alle besøgende, der ved, at det mærkværdige stillads, som umiddelbart ligner et fejlslagent vandtårn, rummer en vejrradar, som domen beskytter mod vejrliget. Her kunne man opstille en skærm i containeren, så de besøgende ved selvsyn kan se det aktuelle billede, i plancher og fotos kan det forklares, hvorledes dette billede danner grundlag for vejrudsigten, og den færdigudviklede app kan supplere udstillingen.

Herved er det muligt at fortælle klintens nyere og nutidige historie og derved anskueliggøre, at Stevns Klint rent faktisk er andet og mere end fiskeleret. Det vil sige, at man mod en beskeden investering kan skabe et hyggehjørne som en del af besøgscentret.

Holtug Kridtbrud

Brydningen af kridt ophørte i 1972, hvorefter bruddet har udviklet sig til et område med et rigt plante- og dyreliv. Samtidig er bruddet, ifølge geologerne, specielt interessant, fordi der her er gode chancer for at finde fossiler. Det vil sige, at bruddet i dag er en naturhistorisk perle, som absolut fortjener en plads i Besøgscenter Stevns, hvilket ses af, at det allerede i dag er et beskyttet Natura 2000-område.

Der i dag fine adgangsforhold for fodgængere og cyklister, men adgangsforholdene for bilister er ikke optimale, så hvis besøgstallene når de anslåede højder, skal der nok investeres i en adgangsvej. Dette forhindrer dog ikke, at Holtug Kridtbrud allerede pr. dags dato indgår som en del af besøgscenteret, idet man, efterhånden som behovet, og dermed erfaringerne, melder sig, kan tage endelig stilling til anlæg af P-pladser og adgangsvej.

Bøgeskoven

Den skitserede tur langs Stevns Klint har taget sit udspring i Rødvig i syd og finder derfor sin naturlige afslutning i Bøgeskoven, som er den nordlige ende af den 12 kilometer lange verdensarv. Området er allerede i dag et populært turistmål, hvorfor der er rimelige P-forhold.

Traktørstedet byder på mulighed for spisning under hyggelige forhold både ude og inde. Stranden giver mulighed for en dukkert i Øresund. Den lille hyggelige havn rummer mulighed for anløb af mindre lystbåde. Der er, så vidt vides, ikke opsat shelters på området, men det må være muligt at forhandle sig frem, så det opstilles 4 shelters. Herved er det muligt at overnatte i Bøgeskoven.

Endvidere er der mulighed for at gå en tur gennem skoven til Gjorslev Møllesø, og der er rent faktisk gravhøje fra den tidlige Danmarkshistorie. Dette gør, at man efter besøget ved Stevns Klint, har mulighed for at afslutte turen med en tur tilbage til det tidlige Danmark. Dette må siges at være et passende punktum for rejsen gennem tid og rum.

De smalle, snoede, Stevnske landeveje, der giver adgang til området, er ikke beregnet på den helt store trafik, men, når erfaringerne melder sig, er det muligt at udvide infrastrukturen. Dette forhindrer dog ikke, at Bøgeskoven allerede i år indgår som den afsluttende del af Besøgscenter Stevns.

Central Administration

Det må være klart, at et 12 kilometer langt besøgscenter kræver en central administration. Denne er allerede etableret og i drift, idet Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Stevns Museum og Stevns Naturcenter er samlet under Østsjællands Museum. Dermed er det sådan, at Stevns Fyrcenter samt de langs klinten foreslåede særudstillinger underlægges den eksisterende administration.

Samtidig betyder museets bemanding af eksperter med erfaring i forholdene omkring Stevns Klint, at man allerede i år kan overlade administrationen til Østsjællands Museum, hvilket vel også vil være tilfældet, såfremt man vælger at opføre et helt nyt besøgscenter.

Indvendingen kan være, at man måske får behov for at udvide staben, men det er for så vidt en god nyhed, idet det skaber arbejdspladser. Herudover er fortet og fyrcentret i udstrakt grad bemandet med frivillige, så man har baglandet i orden, og der hersker ingen tvivl om, at man fremover kan klare bemandingen af besøgscentret med en kombination af professionelle, frivillige og en velprogrammeret app.

Konklusion

Objektivt, velovervejet og gennemtænkt må det konkluderes, at man, ved at udarbejde en strategi der bygger på foranstående skitse, opnår indlysende fordele. Store dele af det foreslåede er allerede i drift, så

• man kan videreudvikle i mindre særskilte projekter.
• man kan udvikle i takt med, at man opnår erfaring med omfanget af besøgende.
• man fordeler og øger derved antallet af besøgende på de eksisterende attraktioner, hvorved disses økonomi styrkes og sikres.
• man fordeler de besøgende over en 12 kilometer lang strækning, hvorved kravene til udbygning af infrastrukturen formindskes.
• man giver det lokale erhvervsliv større mulighed for at få del i indtægterne fra turismen.
• man gør verdensarven til besøgscenteret

Ovenstående er blot ”toppen af isbjerget”, idet det er forudsigeligt, at der i takt med opbygningen af dette alternative besøgscenter opstår nye muligheder. Det indrømmes rent ud, at foranstående kan tolkes som tegn på en konservativ, forsigtig tankegang, men hertil skal siges, at det samtidig er en iskold, forretningsbetonet overvejelse, idet driften af ethvert besøgscenter, som nævnt indledningsvist, er en langt større økonomisk belastning end de med opførelsen forbundne udgifter.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen seriøst overvejer de muligheder, der er for at oprette et alternativt besøgscenter.