I år samler Café Stevnen på grydelapper
Sidste år solgte Støtteforeningen Café Stevnens Venner karklude, som hang i træerne i hovedgaden under ’Store Heddinge by night’. I år er det grydelapper og håndklæder.
Støtteforeningen for det sociale værested på Algade i Store Heddinge, Café Stevnen indsamler grydelapper og køkkenhåndklæder, strikkede, hæklede, syede, som kan sælges ved ’Store Heddinge by night’, der foregår fredag den 30. juni.
Sidste år solgte Støtteforeningen Café Stevnens Venner karklude, som hang i træerne i hovedgaden. I år er det grydelapper og håndklæder.
Pengene går til arbejdet i Café Stevnen for udsatte borgere i Stevns kommune.
Grydelapper/håndklæder kan afleveres i Café Stevnen, Algade 33 i Store Heddinge, søndag til torsdag mellem klokken 14 og 17 og lørdage mellem klokken 10 og 13.
Café Stevnen har strikkeklub hver tirsdag eftermiddag klokken 14.00, hvor alle der har lyst er meget velkomne til at strikke med.
Man kan følge Cafe Stevnen på facebook.
Kommentarer