Samfund

Årets fotokonkurrence: ’Stevns, set med en turists øjne’

Se billedserie Foto: Tom Nielsen

Rødvig Borgerforening og Stevns Fotoklub afholder igen i år en fotokonkurrence med mange fine præmier.

Rødvig Borgerforening og Stevns Fotoklub afholder igen i år en fotokonkurrence i forbindelse med markedsdagen i Rødvig, der i år afholdes søndag den 2. juli.

I år er emnet ’Stevns, set med en turists øjne’, det er et meget bredt emne og vi håber at rigtig mange vil deltage, fortæller Rita Siig, Rødvig Borgerforening.

Fotokonkurrencen er åben for alle. Brug eventuelt påsken til at lege turist på Stevns og tag et billede af hvordan du ser Stevns med en turists øjne. Foråret og forsommeren er en dejlig periode til at alle kommer ud i naturen og ’skyder’ nogle gode billeder hvor årets emne indgår på den ene eller anden måde.

Reglerne er:

  1. ’Stevns, set med en turists øjne’ skal på en eller anden måde være en del af billedet.
  2. Billedet skal være taget i 2017.
  3. Billedet må ikke tidligere have været brugt i en konkurrence eller været udstillet offentligt.
  4. Der må ikke være dato eller anden tekst på forsiden af billedet.
  5. Billedet skal være i A4 størrelse og printet på fotopapir, (ingen passepartout)
  6. Billedet skal være forsynes med tydeligt navn, adresse, tlf. nr. og gerne e-mail på bagsiden.
  7. Der må max. afleveres 3 billeder pr. person

Billeder skal afleveres i receptionen senest mandag den 19. juni, Mediehuset, Nytorv 6, St. Heddinge i åbningstiden mandag til torsdag fra klokken 9 til 16. Her kan billederne også afhentes igen fra den 10. juli.

Billederne vil blive bedømt af tre uvildige dommere

Ved deltagelse giver man samtidig lov til at billederne udstilles på havnen i Rødvig i forbindelse med markedsdagen i Rødvig søndag den 2. juli 2017.

I perioden 08-17 juni er det muligt at få sine billederne lavet i A4 størrelse hos P.E. fotolab i Rengegade til kun 10 kroner pr. stk. plus opstartsgebyr. Der er kun åben torsdage, men man kan sende billederne i en fil på e-mail til pe@pe-fotolab.dk, mærket fotokonkurrence. Billederne skal være afhentet hos P.E. fotolab senest torsdag den 17. juni.

Kommentarer