Årets helt 2009 besøger Varpelev tirsdag

Varpelev: Ruth Brik Christensen fortæller om at være ”mor” for danske soldater i udlandet, i Varpelev Forsamlingshus tirsdag
Tirsdag den 11. november klokken 19.00 indbyder Stevns Højskoleforening til foredrag med titlen ”Årets helt 2009 – En ørkenrotte i grusgraven”, i Varpelev Forsamlingshus.
Aftenens inspirerende og engagerede foredragsholder er Ruth Brik Christensen, der i 2009, som den første, blev kåret som Årets Helt af Tryg Fonden og Morgenavisen Jyllands-Posten.
Ruth Brik Christensen, der er født i 1951, arbejder for KFUM´s Soldatermission, hvor hendes første opgave var at starte soldaterhjem op i Irak, hvorefter hun i maj 2008 tog til Camp Bastian i Afghanistan, hvilket dannede baggrund for kåringen.
Ruth Brik Christensen kommer bag facaden og fortæller både praktisk og menneskeligt om de utrolige vilkår hun ofte arbejder under, og hvilke fantastisk givende oplevelser hun derved får. Samtidig giver det publikum en helt anden forståelse og indsigt af soldatens dagligdag ude i det fremmede. Hvordan drenge bliver til mænd, og hvad en dansk lagkage eller et smil kan betyde.
Ruth Brik Christensen udgav bogen ”Ruth i Krig” i 2011.
Alle er velkomne til den spændende aften.
Kaffe/te og kage koster 30 kroner.
Foredraget et arrangeret af Stevns Højskoleforening i samarbejde med Varpelev Menighedsråd og Familie og Samfund, Varpelev.
Foredraget finder sted tirsdag den 11. november klokken 19.00 i Varpelev Forsamlingshus, Varpelev Bygade 20.
Kommentarer