Hårlev

Aben Osvald for fuld musik på Hårlev Bibliotek

aben_osvald

Hårlev: Teatergruppen Batida påfører forestillingen Aben Osvald for de 3- til 8-årige næste lørdag

En klassiker besøger Stevns. Det er Stevns Teaterforening, der har Egon Mathiesens Aben Osvald på programmet. Teatergruppen Batida har dramatiseret, og så kan man altid forvente fuldt integreret live musik i forestillingen.

Osvald og Den Store Abe bor i en frodig æbleskov, og det hele kunne være så dejligt. Men Den Store bestemmer det hele. ØV. Osvald har en hemmelig drøm om et lykkeligt abeliv – og et stort rødt æble. Men æblet vil Den Store have, og Osvald skal varte ham op hele tiden. En skønne dag bliver det Osvald for meget…

En herlig historie for de 3- til 8-årige og deres voksne i alle aldre. Forestillingen varer cirka 40 minutter.

Bestilling på telefon 61 72 84 86 eller www.stevns-teater.dk, hvor man også kan læse mere.

Forestillingen Aben Osvald kan opleves lørdag den 23. november klokken 11.00 på Hårlev Bibliotek.

Kommentarer