Åbent Hus hos Asperger Gruppen i Hårlev

Hårlev: Asperger Gruppen i Stevns inviterer til et gratis-arrangement for alle interesserede i aften
Onsdag den 7. maj fra klokken 19 til 21.30 inviterer AGiS – Asperger Gruppen i Stevns til Åbent Hus på Hårlev Bibliotek for alle interesserede – både de unge og deres forældre.
AgiS, som er en sammenslutning af unge og voksne, der er ramt af Aspergers Syndrom. AGiS har eksisteret i omkring halvandet år. Foreningen arrangerer gratis sammenkomster for medlemmerne hver onsdag aften.
Unge/voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse er dagligt udsat for udfordringer. En af de store af slagsen, både for familie, pårørende og den unge, er spørgsmålet: Hvor går jeg hen, når jeg bliver voksen og hvor finder jeg støtte?
Aftenen begynder med en kort introduktion af de forskellige stande og derefter vil Ole Sylvester Jørgensen, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med særlig interesse for autismespektret, holde foredrag. Efter foredraget er der pause, hvor man kan købe te kaffe, kage og vand for 10 kroner.
Der vil desuden være en række messestande, hvor man kan få en snak med specialisterne.
Det er gratis at deltage
Asperger Gruppen i Stevns holder åbent hus onsdag den 7. maj fra kloken 19 til cirka 21:30 i Store Sal på Hårlev Bibliotek, Bredgade 1, 4652 Hårlev.
Messestande:
- Tina Thaanum Jensen, Socialpsykiatrien i Stevns Kommune, – Kontaktsted for voksne sindslidende.
- Lene Lettorp, Social mentor i Jobaktiv, Stevns Kommune.
- Bente Kirketerp-Møller, Ungdommens Uddannelses Vejledning Køge – Vejledning til unge med særligt behov.
- De pårørende i AGiS – Med deres mange erfaringer.
- Paw Koch, Horisontens STU – en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
- Unge/voksne medlemmer i AGiS.
Kommentarer