Åbent Hus hos Texas Ranch lørdag

Klippinge: Texas Ranch inviterer alle interesserede til Åbent Hus på ranchen på lørdag
Lørdag den 30. august inviterer Mamma Dalton til åbent hus på Texas Ranch på Kirkeskovvej.
– Pak frokostkurven og tag familien med til en hyggelig dag i det vilde vest, skriver Mamma Dalton i invitationen.
Alle hyggelige og sjove cowboy-aktiviteter vil være åbne og til fri afbenyttelse. Der er blandt andet mulighed for at vaske guld, skyde med bue og pil samt luftpistol eller luftgevær, kaste med lasso og hestesko, ride på en rodeotyr eller prøve tovtrækning.
Mamma Dalton lover at der er kaffe på kanden og en småkage til.
Øl og vand kan købes i baren.
Texas Ranch holder åbent hus lørdag den 30. august fra klokken 10 til 14 på Kirkeskovvej 30, 4672 Klippinge.
Kommentarer