Åbent hus i skolebigården i Hårlev på søndag

Hårlev: På søndag inviterer Østsjællands Biavlerforening alle interesserede til åbent hus i skolebigården i Stolpehuse 3 ved Hårlev
Søndag den 24. juni vil der være en lang række aktiviteter i skolebigården i Stolpehuse – for både børn og voksne. Her kan man blandt andet prøve en bidragt og besøge bistadet med omkring 50.000 bier.
Lasses Trylleshow er inviteret til at lave ballon-dyr og der er historiefortælling ved Eventyrtræet. Desuden er der dagen igennem en række små lege og konkurrencer afpasset efter deltagernes alder.
Børnene kan også bage snobrød og stege pølser ved lejbålet.
Desuden er der udstilling og salg af nyt og brugt biavlsmateriel.
Foreningen åbner for salg af kaffe og kage, grillmad og drikkevarer fra klokken 12.
Der er gratis smagsprøver på nyslynget honning og friske jordbær.
Østsjællands Biavlerforening har åbent hus i skolebigården, Stolpehuse 3 ved Hårlev, på søndag den 24. juni klokken 10 til 18.
Kommentarer