Hellested

Åbent vindmøllemøde i Hellested i aften

Hellested: En gruppe lokale borgere inviterer til åbent borgermøde om vindmøller i Hellested – Arnøje i aften 

Klima- & Energigruppen i Stevns Kommune inviterer til åbent borgermøde i Hellested om vindmøller i Hellested – Arnøje i Hellested forsamlingshus i aften, mandag den 7. januar.

Alle borgere i Stevns kommune er velkomne, men mødet handler om de vindmøller, der er planer om i debatoplægget fra Stevns Kommune i Hellested-Arnøje.

– Vi er nogle borgere i Stevns kommune, der har samlet en Klima- og energigruppe, hvor vi drøfter, hvordan vi generelt kan fremme brugen af vedvarende energi og således mindske CO2-forureningen. Vi synes, der er god klimafremtid i at opsætte færre store vindmøller på egnede lokaliteter blandt andet til erstatning for de mange nuværende vindmøller, efterhånden som de bliver for gamle, fortæller Birgit Smedegård fra Klima- og energigruppen samt Medlem af Kommunalbestyrelsen for SF. Hun fortsætter:

– Vi synes, det er vigtigt, at vi lokale borgere får indflydelse på møllerne og ejerskab til dem. Derfor afholder vi offentlige møder, hvor vi kan få al nødvendig information og diskussion om de påtænkte møller i de områder, der er foreslået i kommunens debatoplæg. Vi holder først dette møde i Hellested – Arnøje, hvor vi vil drøfte, hvad møllerne betyder for os, og hvordan vi kan oprette et vindmøllelaug, hvor vi lokale borgere køber andelene til møllerne eller i hvert fald nogle af dem.

Gruppen har inviteret Hans Madsen fra Kyse-vindmøllerne, der har mange års praktisk erfaring med at oprette lokalt ejede vindmøller, hvor skal de stå, hvor store er de og så videre.

Derefter skal det diskuteres, om der allerede nu skal startes en forening som en start på et fremtidigt vindmøllelaug.

Det åbne borgermøde om vindmøllerne afholdes mandag den 7. januar klokken 19.00 i Hellested forsamlingshus

Program for mødet:

  • Klokken 19. Velkomst ved Birgit Smedegård fra Klima- og energigruppen
  • Klokken 19.20 Hans Madsen fortæller om vindmøllerne og vindmøllelauget i Kyse
  • Klokken 20.30 Drøftelse af vindmøllelaug

Kommentarer