Ældrerådsvalget den 19. november

Stevns Kommune har valgt at afvikle valg til Ældrerådet sammen med valg til Kommunalbestyrelse og Regionsråd
De +60-årige har mulighed for at sætte hele tre krydser, når de går til kommunal- og regionsrådsvalg, tirsdag den 19. november har
– Jeg håber, at rigtig mange vil bruge deres stemme til Ældrerådet, når de alligevel er på valgstedet for at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Som kommune har vi behov for et ældreråd med en stærk forankring i lokalsamfundet, og det får vi bedst med en bred valgdeltagelse, udtaler borgmester Poul Arne Nielsen og opfordrer alle de +60-årige til at bruge deres stemmeret til ældrerådsvalget.
Der er 13 opstillede kandidater til Ældrerådsvalget, og de 9 valgte kandidater skal sidde i Ældrerådet i perioden 2014-2017. De øvrige kandidater bliver suppleanter til Ældrerådet i den rækkefølge de får flest stemmer.
Man kan også vælge at brevstemme i perioden 29. oktober til den 16. november, hvis man er forhindret i at møde op på valgdagen.
Hvem og hvordan?
Man skal være fyldt 60 år og være tilmeldt folkeregistret i Stevns senest den 23. september for at kunne stemme til ældrerådsvalget, og valgkortet kommer automatisk med posten. Man skal sætte sit kryds på stemmesedlen i en stemmeboks beregnet kun for ældrerådsvalget. Det fremgår tydeligt på valgstedet, hvordan man stemmer til ældrerådsvalget.
Kommentarer