Store Heddinge

Ældresagen indbyder til Cafémøde på søndag

soeren_westerholm

Store Heddinge: Der er cafémøde med fællesspisning og levende underholdning på Stevnshøj på søndag

Søndag den 9. marts indbyder Lokalbestyrelsen for Ældresagen til Cafémøde på Stevnshøj i Store Heddinge. Arrangementet starter med fællesspisning klokken 12:30. Klokken 14 tilbyder Søren Westerholm en bred vifte af underholdning – fra Folk over Country til tidens populær-musik. Han medbringer ud over sig selv, guitar og et yderst vellydende musikanlæg af høj kvalitet.

Søren Westerholms repertoire spænder fra egne sange til cover-numre af Flemming Bamse Jørgensen, Kim Larsen, Kandis, Lars Lilholt, John Mogensen med flere. Country musikken er også repræsenteret med numre af Willie Nelson, John Denver, Arlo Guthrie og så videre.

Det er selvfølgelig også fællessang.

Læs mere på www.aeldresagen.dk/storeheddinge

Hvis man deltager i fællesspisningen koster det 150 kroner. Man kan også vælge at ankomme klokken 14. Så koster det 60 kroner inklusive kaffe.

Tilmelding til Hanne Olsen på telefon 2346 0412 eller email hanne1601@hotmail.com senest tirsdag den 4. marts 2014.

Ældresagens cafémøde foregår søndag den 9. marts fra klokken 12:30 eller 14 til 16 på Stevnshøj, Stevnshøjvej 50 i Store Heddinge.

Kommentarer