Ændringer på vej i antennelauget
Store Heddinge: Bestyrelsen for Store Heddinge Antennelaug ønsker at lade YouSee få lov til at levere både internet og telefoni Det fremgår af indkaldelsen til generalforsamlingen, der finder sted tirsdag 17. april kl. 19 i Højbovænges fælleshus.
” Bestyrelsen ønsker at udbud af internet og telefoni overføres til YouSee. Det vil være nemmere for medlemmerne at skulle kontakte én og ikke to udbydere. Vi får også flere muligheder med internet fra YouSee. Bestyrelsen vil gennemgå fordele og eventuelle ulemper ved overgangen”, står der i indkaldelsen.
Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 3. april.
Ved generalforsamlingen er både formand, næstformand og sekretær på valg.
Kommentarer