Afbrændingsforbud på Stevns
Østsjællands Brandvæsen udsteder afbrændingsforbud.
Med baggrund i længere tids tørke udstedes i kommunerne Vallensbæk, Høje-Taastrup, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge og Stevns afbrændingsforbud. Forbuddet udstedes i medfør af Beredskabsloven og bekendtgørelse nr. 1339 – populært afbrændingsbekendtgørelsen.
Det nedlagte forbud dækker afbrænding af:
Haveaffald, halm, halmstakke og lign der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer, affald fra skovbrug, siv og rør herunder rørskove og enge, lyng, hede- og mosetørv samt bål herunder bålfade.
Brug af apparater og lign. i det fri, herunder:
Grill, ildsteder, apparater og lignende der fungerer ved forbrænding, f.eks. svejse- eller skæreaggregater, blæselamper, lyskilder, terrassevarmere, ukrudtsbrændere, ildsteder, udtørringsapparater Brug af grill tillades på fast ubrændbart underlag.
Opmærksomheden henledes på forsigtig opførsel i forbindelse med rygning samt bortskaffelse af aske. Lad aske blive i den tillukkede grill.
Kast ikke cigaretskodder og afbrændte tændstikker bort ud over i dertil egnede beholdere.
Selvom der kommer lidt nedbør de kommende dage vil risikoen fortsat være høj.
Vi følger situationen nøje, og vil naturligvis ophæve forbuddet hurtigst mulig, lyder det fra Østsjællands Brandvæsen.
Kommentarer