Aggerupvej 9 er sendt på tvangsauktion

Hårlev: Realkredit Danmark har sendt ejendommen Aggerupvej 9 ved Endeslev på tvangsauktion.
Ejendommen Aggerupvej beskrives som en fritliggende ejendom tæt ved skov. Fritliggende enfamilieshus opført i mursten, men beklædt med træ. Huset er med stråtag.
Huset er opført i 1877 samt om/tilbygning i 2001, med et samlet boligareal på 162 m², heraf 102 m² stueetage og 60 m² tagetage.
I ejendommen findes entre, køkken m/kogeø, køleskab og ovn, lille opbevaringsrum, stue med trappe til førstesal, 2 yderligere stuer der står “rå” samt ældre badeværelse med badekar.
På førstesalen findes 3 værelser med synlige bjælker. Ejendommen er med klinkegulve og lyse trægulve, og vægge er træbeklædt med lyst træ.
Stor ugenert have. Grunden er på 2.660 m².
Ejendomsværdien er sat til 1.650.000 kroner, heraf grundværdi 431.400 kroner.
Ejendommen kan ses på tvangsauktionssiden.dk.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 15. december klokken 10:30 ved Retten i Roskilde
Kommentarer