AIK 65 i Strøby har fået 4 bænkesæt

Strøby: Tømrermester fra Rødvig har doneret fire bord/bænkesæt til AIK 65 Strøbys boldbaner
Tømrermester Palle Katring Rasmussen der har tømrerfirmaet “Capa Tømrerne” på Skørpingevej ved Rødvig har doneret fire bord/bænkesæt til den “Erhvervsdrivende fond” for Strøbyhallerne.
Bænkene er fremstillet at to af CaPa Tømrernes lærlinge, Mikkel og Emil. De har selv tegnet og konstrueret alle fire styk, og stået selvstændigt for hele projektet. Alt er bygget med håndkraft og er god gammeldags kvalitet.
Bænkene var oprindeligt en gave til kommunen og den nye kunstbane, men da kommunen sagde nej tak stod AIK65 klar med stor glæde. De fire sæt bliver placeret på AIK 65 Strøbys boldbaner.
– CaPa er i forvejen sponsor i klubben, og vi glæder os over at der forhåbentlig vil blive drukket mange kopper forældre-kaffe og efter-kamp-sodavand ved de nye borde og bænke, fortæller tømrermester Palle Katring Rasmussen.
Kommentarer