Strøby Egede

AIK 65 Strøby Fodbold etablerer et elitehold

aik_fodboldskole

Strøby: Den lokale fodboldklub i Strøby vil etablere et »elitehold« med op til fem ugentlige træninger.

Den lokale fodboldklub i Strøby, AIK 65 Strøby Fodbold har et ganske særligt fokus på ungdomsfodbolden. Klubben holder til på Strøby Idrætscenter på Lendrumvej i Strøby, hvor der er gode faciliteter samt en kunstgræsbane.

Det er den største fodboldklub på Stevns og klubben har en god forankring og støtte i lokalsamfundet omkring Strøby – Strøby Egede – Vallø. Klubben har et stabilt medlemstal på omkring 450 medlemmer hvoraf en meget stor andel er ungdomsspillere under 18 år. I forrige uge fik fem nye trænere fik DBU B1 licens.

– Vi har brugt nogle år på at implementere en rød tråd i træningen i alle årgange, udviklet trænere og brugt en del ressourcer på at give mulighed for særlig kompetence-træning for ungdommen. Vi har overalt meget kompetente trænere, siger Lasse Høy, bestyrelsesmedlem med særligt ansvar for ungdomsarbejdet, til Dagbladet.

I år har klubbens bedste U13 hold ik hele vejen og vandt mesterrækken. Nu har klubben, sammen med en række sponsorer, planer om at etablere et »elitehold« med op til fem ugentlige træninger. Eliteholder har fået en massiv forældre opbakning.

Det gør det muligt at løfte ambitionerne.

– Vi glæder os over, at resultatet af vort mangeårige arbejde giver vore respektive hold et bredere, kvalitativt løft, som betyder, at vi har nogle årgange, som kan begå sig på et meget højt plan – og som klubben samt spillere og forældre vil gerne teste, hvor langt vi kan drive det i AIK-regi, siger Lasse Høy til Dagbladet.

Kommentarer