Strøby

AIK 65 Strøby melder klar til DBU’s Fodboldskole

Strøby: I denne uge er der DBU’s Fodboldskole på Strøby IC’s Fodboldbaner for børn i alderen 8 til 14 år.

I denne uge fra mandag den 1. august til fredag den 5. august afholdes der DBU’s Fodboldskole på Strøby IC’s fodboldbaner. Fodboldskolen arrangeres af AIK 65 Strøby Fodbold i samarbejde med Stevns Kommune og Dansk Boldspil Union, skriver Sjællandske.

AIK 65 Strøby siger i denne uge velkommen til 10 piger og 70 drenge i alderen 8 til 14 år. På fodboldskolen skal de igennem 30 timers fodboldtræning under vejledning af tretten trænere og assistenter, som er ansat under Dansk Boldspil Union.

Læs også: Ledige pladser på DBU’s fodboldskole i Strøby

– De 80 børn kommer til et nyt og nyrenoveret stadion, som vi glæder os til at vise frem, og jeg er sikker på, at de mange trænere og trænerassistenter vil bruge de nye faciliteter i deres træning, siger skoleleder, Johnny Thorsen, til Sjællandske.

Fodboldskolen i Strøby er blandt 10 udvalgte fodboldskoler ud af over 230 fodboldskoler på landsplan, som skal være med til at udvikle endnu bedre fodboldskoler fra 2020. Den 1. maj havde AIK 65 Strøby både træner, leder, gruppetræner samt assistenter på 6 timers børnetrænerkursus.

Kommentarer