For spædbarnet er det vigtigt, at moderen ikke står alene, at der er mindst én ressourceperson, som er i stand til at støtte og hjælpe, hvis moderen bliver svækket eller måske dør. Ingen forsikringsselskaber kan sikre barnet mod de skader, som det kan forvolde.

Skrevet af Hanne Løkke Winther

Det er en sårbar situation at være alenemor/alenefar. Børn har behov for nære relationer, den tryghed og fleksibilitet det giver, at der er flere voksne i deres liv. Derfor er debat om delt barselsorlov vigtig. Om det er faderen, en søster, fætter eller måske en mormor er mindre væsentlig. Men den udvalgte ressourceperson bør registreres, så samfundet ved, hvem barnet kan få hjælp fra, hvis der sker alenemoderen/alenefaderen noget.

Vi er blevet individualister, fordi personlig frihed har stor værdi for os og fordi samfundet har udviklet sig, så det er muligt. Men prisen er bl.a tab af gammeldags værdier som omsorg for slægtens svage, de unge og de gamle.

Parforhold i de unge år, hvor vi skal finde os selv, er ustabile.  De unge ægteskaber ligner ofte mere en romantisk fest, end en skæbnesvanger ceremoni, hvor parterne tager et alvorligt ansvar for hinandens liv ”i lyst og nød”.  Alligevel er det i den periode, at vi skal leve op til livets vigtigste opgave, at få vores børn.

Når familien ikke længere er en stabil bærende kraft, må samfundet tilpasse sig. Det kræver at vi ser anderledes på forsørgerbegrebet. En alenemor/alenefar kan hurtigt blive ladt i stikken af arbejdsløshed, sygdom, ulykker, misbrug o.s.v. med det resultat, at børnene kan komme til at vokser op under vanskelige forhold, måske i ensomhed og fattigdom.

Lad debatten om fædrenes barsel, blive den debat, som vi længe har haft behov for, om vore børns krav på ressourcepersoner, et rimeligt sikkerhedsnet.