Algade 37 er sendt på tvangsauktion
Store Heddinge: Realkredit Danmark A/S Andelsboligforening med tre lejligheder i Algade på tvangsauktion
Centralt beliggende beboelsesejendom med 3 lejligheder, opført i 1920 i mursten med tegltag. Om-/tilbygning i år 2000.
Fælles indgang med god trappe til 1. sal og 2. sal. Der er gode adgangsforhold og plads ved indgang til 1. sals lejligheden og 2. sals lejligheden.
Lejlighed i stueetage på 103 m² indeholder:
Lille entre, stue med udgang til terrasse, badeværelse, køkken med mørke køkkenelementer, hårde hvidevarer og spiseplads, værelse og stue. Der er trægulve og pudsede lofter. Andelshaver er efter det oplyste ekskluderet af foreningen. Boligafgift udgør 6.400 kroner + 1.000 kroner i a conto forbrugsafgifter. Lejligheden fremstår lidt slidt.
Lejlighed på 1. sal på 103 m² indeholder:
Stor entre, værelse og meget lyst soveværelse, badeværelse, stue åben mod spisestue og køkken ud i et. Køkkenet har hvide køkkenelementer, hårde hvidevarer og udgang til altan mod haven. Der er trægulve og pudsede lofter. Andelshaver bebor lejligheden. Boligafgift kroner 6.400 + 1.000 kroner i a conto forbrugsafgifter. Lejligheden fremstår i god stand.
Lejlighed på 2. sal på 85 m² indeholder:
Entre, badeværelse, soveværelse med karnap og skabe, værelse, skunk med ejendommens energirum. Lys stue, køkken/stue ud i et, blå køkkenelementer, og hårde hvidevarer. Lejligheden står tom. Boligafgift kr. 5.200 + 700 kroner i a conto forbrugsafgifter. Lejligheden fremstår i god stand.
Endvidere udhusbygning med bebygget areal 42 m², der indeholder 3 udhusrum – 1 til hver lejlighed, samt ejendommens fyrrum med naturgasfyr.
Fælles parkeringsareal med 3 parkeringspladser, samt lille fælles have med græs. Grunden er på 481 m².
Ejendomsværdien er 3.850.000 kroner.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 16. april klokken 9:00 ved Retten i Roskilde
Kommentarer