Strøby Egede

Anbragte unge fik computere af Børnenes IT-Fond

windows_pc

Strøby: 14-årig Saif, der bor på institutionen Magnoliegården har fået en bærbar computer via Børnenes IT-Fond

Magnoliegården, som er en døgninstitution for anbragte børn på Stevns, er en af de 155 institutioner, der i løbet af januar har modtaget bærbare computere fra Børnenes IT-Fond, der drives af Børnehjælpsdagen.

– Det er så fedt. Jeg glæder mig allerede til at vise de andre den i skolen i morgen,” fortæller 14-årige Saif, der bor på Magnoliegården til csr.dk. Han vil bruge computeren til at lave lektier på, spille spil og til de sange, som han skriver om sit liv.

De anbragte unge får bedre muligheder at klare sig igennem en uddannelse og for at opretholde sociale relationer over nettet, når de har deres egen PC. Men det er de færreste anbragte der har råd til at købe en selv. Børnehjælpsdagen foretog en behovsundersøgelse i 2011, der viser, at helt op otte børn må deles om en computer på institutionerne.

– Omkring 70 procent af vores børn har en diagnose. Det kan eksempelvis være ADHD, hvilket gør det svært for dem at koncentrere sig, når der er forstyrrelser til stede. Med deres egen computer får børnene mulighed for at fokusere i rolige og trygge omgivelser, og vi kan se, hvordan det har en stor indflydelse på deres koncentrationsevne, forklarer Tina Mogensen, der er afdelingsleder på Magnoliegården til csr.dk.

Hvis man skulle have kendskab til et barn eller en ung anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, i efterværn eller i eget værelse / lejlighed, der mangler en computer, så kan de ansøge Børnenes IT-Fond om en bærbar computer ved at følge dette link.

Børnenes IT-Fond dybt afhængig af dedikerede samarbejdspartnere og støtter. Blandt fondens store støtter er Tryg Fonden og Egmont Fonden.

Siden 2011 har børnenes IT-Fond uddelt i alt 1681 computere. Næste uddeling finder sted til april.

Kommentarer