Lyderslev

Anders mindes på Facebook af 600

Lyderslev: Anders Mark Hansen blev fundet dræbt i skoven for mere end to måneder siden. På Facebook og filmkanalen Youtube mindes han af sine venner og famile, som også finder støtte i hinanden

Selvom Anders Mark Hansen er død, har hans mange venner og familie ikke mistet forbindelsen til hinanden. De støtter hinanden blandt andet i en gruppe på Facebook, som i øjeblikket har 606 medlemmer.

Hilsnerne fra den 17. april, hvor Anders skulle have fejret fødselsdag fylder meget i gruppen, men det er også her familie og venner hjælper hinanden videre med et liv uden den elskede, unge mand.

I går blev Anders Mark Hansens lejlighed tømt af hans søster, som i gruppen R.I.P. Anders, takker de mange af Anders’ venner, der hjalp hende med den svære opgave.

I gruppen ligger billeder og beretninger fra vennerne om sjove oplevelser med Anders Mark Hansen.

På filmkanalen Youtube, ligger også en video, der er lavet til minde om den unge Stevns-bo, der kun blev 22-år.

Læs også: Vidner i drabssag får jævnligt politibesøg

 

 

Kommentarer