Store Heddinge

André Rieu direkte fra Maastricht i biografen

André Rieu’s legendariske, årlige Maastricht-koncert er den biografbegivenhed, som imødeses med størst forventning, og sidste år satte billetsalget rekord i flere lande.

Lørdag den 22. og søndag den 23. juli sender din lokale biograf direkte fra Maastricht for at ‘Fejre 30-året for André og hans Johann Strauss Orchestra. I år er noget helt særligt, fordi det er nøjagtigt 30 år siden, André Rieu oprettede sit Johann Strauss Orchestra i sin hjemby Maastricht.

André Rieu, kendt som ‘Valsekongen’, er en af verdens mest populære musikere. Den spektakulære Maastricht-koncert foregår i de betagende, middelalderlige rammer på torvet i Andrés hjemby i Holland og viser maestroen i sit rette element med sit 60 mand store Johann Strauss Orchestra, sopraner, tenorer og særlige gæster. André leverer en uforglemmelig og følelsesladet, musikalsk oplevelse for alle, fyldt med humor og sjov.

Denne præsentation af André Rieus 2017 Maastricht-koncert i biograferne har som vært Charlotte Hawkins, der har et interview med André Rieu, i det øjeblik han træder af scenen, eksklusivt for publikummet i biograferne.

I biografen får man en plads på forreste række, og oplever denne spektakulære, musikalske begivenhed på storskærm. Kom med bag scenen, se interviews med André og hans særlige gæster, hør om hans musikalske favoritter og meget mere, eksklusivt for biografer.

Det foregår lørdag den 22. juli klokken 20 og søndag den 23. juli klokken 16 i Mødestedet Snurretoppen, Algade 32, Store Heddinge.

Billetprisen er 150 kroner inklusive et glas vin. Billetterne kan bestilles på www.snurretoppen.net eller købes ved indgangen.

Kommentarer