Anette Mortensen ny gruppeformand for Venstre
Venstres nye borgmesterkandidat, Anette Mortensen har overtaget posten som Venstres gruppeformand i kommunalbestyrelsen.
Anette Mortensen, der siden tirsdag den 28. februar kan kalde sig Venstre borgmesterkandidat, har overtaget posten som Venstres gruppeformand i kommunalbestyrelsen, efter Bjarne Nielsen.
– Det er kun naturligt, at Anette overtager posten og dermed får mulighed for at profilere sig selv og partiet op til kommunevalget i efteråret, siger Bjarne Nielsen ifølge Dagbladet. Bjarne Nielsen har været gruppeformand siden kommunalvalget i 2013.
Læs også: Anette Mortensen valgt som Venstres nye borgmesterkandidat
Anette Mortensen har planer om at uddelegere ordførerskaber for de forskellige områder til resten af gruppen, for at signalere at Venstregruppen nu igen er et samlet hold.
– Jeg ved jo, at Bjarne har svært ved at tie stille, så derfor har han æren af at være erhvervspolitisk ordfører og transportordfører. Det er to emner, som han ved meget om og brænder meget for, siger Anette Mortensen til Dagbladet.
Kommentarer