Annette og Johs holder rejseforedrag i Café Stevnen
De to berejste ildsjæle fra Rødvig, Anette og Johs besøger Café Stevnen med nye skønne billeder og rejseoplevelser fra Asien.
Torsdag den 21. september fra klokken 19.00 til cirka 21.00 kan man igen møde de to berejste ildsjæle fra Rødvig i det social værested Café Stevnen i Algade i Store Heddinge. De kommer med nye skønne billeder og rejseoplevelser fra Asien.
Denne gang startede rejsen i Indien, men det forlod de hurtigt, da der var pengekrise i hele landet. Rejsen gik så til Thailand, Vietnam, Bali, Lombok og Flores. Man kan vel nærmest sige ’Det går ikke altid som præsten prædiker, men så må man selv prædike’, siger Annette efter Indienoplevelsen.
Prisen er 50 kroner inklusive kaffe og kage og der betales ved indgangen.
Tilmelding ikke nødvendig og alle er velkomne.
Aftenen er arrangeret af Café Stevnens Venner.
Kommentarer