Stevns Kommunes personalenormering i daginstitutionerne ligger 8,3 procent under landsgennemsnittet.

Der er stor forskel på, hvor mange børn de voksne skal tage sig af i daginstitutionerne. I kommunerne med de laveste normeringer skal hver voksen passe knap halvandet børnehavebarn mere end i de kommuner, der har de højeste normeringer. Det viser en ny rapport lavet af KORA for BUPL (fagforeningen for pædagoger).

I de kommuner, der har de laveste personalenormeringer, tager de voksne sig af 7,4 børnehavebørn hver, hvor de i kommuner med de højeste normeringer kun skal holde øje med 6 børn hver. For vuggestuebørn går spændet mellem 3,4 og 4,2 børn pr. voksen. Landsgennemsnittet for normeringer er 6,6 børnehavebørn eller 3,8 vuggestuebørn per voksen

Stevns Kommune ligger helt i bunden, med en normering på 7,1 barn per voksen i gennemsnit i børnehaven og 4,1 barn i vuggestuen. Dermed ligger kommunens personalenormering i institutionerne 8,3 procent under gennemsnitskommunen.

Andel af uddannede pædagoger

Samtidig er der forskel på, hvor mange af de voksne der er uddannede pædagoger. I nogle kommuner er 50 procent af personalet pædagoguddannet, i andre er 70 procent uddannede pædagoger. I en gennemsnitlig kommune har daginstitutionerne 59 procent pædagoguddannede. Det viser en undersøgelse af personale-forbruget i landets daginstitutioner, som KORA har lavet for BUPL.

I Stevns Kommune er 43,6 procent af personalet i daginstitutionerne uddannede pædagoger. Tallet ligger 15,3 procentpoint under gennemsnitskommunen.

– Undersøgelsen peger på, at kommunerne prioriterer forskelligt på daginstitutionsområdet. Samtidig er det interessant, at nogle kommuner med lavere normeringer prioriterer at have flere uddannede pædagoger i deres institutioner, siger seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard, der står bag KORAs undersøgelse.

Ikke flere voksne i kommuner med mange sårbare børn

KORA har holdt normeringerne op imod kommunernes indtægtsgrundlag og kommunens andel af sårbare 0-5-årige børn. Der er en tendens til, at de kommuner, der har de højeste indtægtsgrundlag, også har lidt højere normeringer.

Til gengæld udløser det ikke nødvendigvis flere voksne i daginstitutionerne, at der er mange sårbare 0-5-årige børn i en kommune. Her ser normeringen i institutionerne ud til at være nogenlunde den samme som i kommuner med få sårbare børn.

– Vi kan ikke ud fra vores undersøgelse sige, hvad det skyldes, da undersøgelsen er rent beskrivende. Men en mulig forklaring kan være, at selvom en kommune har mange sårbare børn, har den ikke nødvendigvis flere penge til at hæve normeringen. Det kan også skyldes, at kommunen har prioriteret, at de sårbare børn går i for eksempel specialtilbud frem for almindelige dagtilbud. Det kan man i givet fald ikke se afspejlet i vores undersøgelse, der kun kigger på normalområdet, siger Camilla T. Dalsgaard.

Højere normeringer i dagplejen

KORA har også undersøgt, hvor mange børn kommunernes dagplejere passer. Med en gennemsnitlig normering på 3,2 børn pr. voksen passer en dagplejer et halvt barn mindre, end voksne i vuggestuer gør. Samtidig viser undersøgelsen en tendens til, at landkommuner i højere grad end bykommuner benytter dagplejere til pasning af de mindste børn.

Sådan har KORA opgjort tallene

KORA har opgjort, hvor meget pædagogisk personale der var ansat i de enkelte kommuner i 2014 til at passe kommunens daginstitutionsbørn

KORA har også opgjort, hvor stor en andel af personalet der var uddannede pædagoger

På den baggrund er der beregnet et gennemsnit for kommunerne, samt hvor meget den enkelte kommune adskiller sig fra gennemsnittet

Undersøgelsen opdaterer tal fra en lignende undersøgelse fra 2012 og bruger samme opgørelsesmetode

KORA har sammenholdt personaleforbruget med kommunens generelle økonomiske vilkår og børnegruppens sociale sammensætning.