Store Heddinge

AOF’s efterårs-program ligger på nettet

aof_krop

Store Heddinge: AOF’s trykte efterårs-program bliver husstandsomdelt i Faxe og Stevns kommune i begyndelsen af august

Men programmet ligger allerede på www.oestsjaelland.aof.dk.

Der er mange nye kurser på programmet i år, blandt andet i sprog, bevægelse, kreative fag, musik og IT.

Der er i år over 100 kurser indenfor motion og bevægelse, blandt andet er tilbuddet inden for afspænding og bevægelse er udbygget med flere hold i yoga, meditation og Tai Chi.

Det er også muligt både at lære at strikke hækle, kniple, brodere og filte. Desuden afholder den lokale mesterkok Erik Dam flere gourmet-madkurser.

Programmet indeholder også nogle få familieaktiviteter, Blomsterbinding for børn, med forældre samt Hobbyarbejde.

AOF tilbyder desuden gratis kurser til ordblinde.

Der er også en række spændende foredrag på prorammet; Lone Kühlmann holder foredraget ”Et liv i medgang”, Hanne-Vibeke Holst fortæller om sin far, Selina Juul vil fortælle om madspild og den lokale kunstner Birgitte Gyrd vil fortælle om sit liv som kunstnerinde ligesom man kan høre et foredrag om Finanskrisen og bankernes skjulte omkostninger.

Flere af foredragene afholdes i både Store Heddinge og Haslev.

Kommentarer