Årets familiedag i Nordstevns GI 9. august

Klippinge: Nordstevns Gymnastik og Idrætsforening afholder den årlige familiedag 9. august
Lørdag den 9. august fra klokken 12 til 24 afholder Nordstevns GI den årlige familiedag.
Arrangementet starter klokken 12 hvor loppemarkedet åbner. Her kan alle der har lyst få en bod, man skal blot selv medbringe stol og bord.
Der vil være bål med mulighed for at købe snobrød. Stevns Puch Maxi klub kommer og viser deres knallerter. Sportigan Fakse kommer og sælger sportstøj.
Derudover vil være ponyridning, mini-traktortræk, kokassebingo og meget mere .
Alle hold spiller fodboldkampe i løbet af dagen.
Menuen er grillet svinekam med kold kartoffelsalat og grønt salt. Der kan bestilles/købes madbilletter, senest fredag den 1. august hos Betina Brixtofte på telefon 5130 3032. Prisen er 75 kroner for 12 år og opefter. Børn fra 6 til 11 år koster 50 mens 0-5 årige er gratis.
NGI mangler nogen der vil bage kage til kaffeboden. Interesserede kan kontakte Laila Nielsen på mobil 2042 2873.
Årets familiedag i Nordstevns Gymnastik og Idrætsforening – NGI afholdes lørdag lørdag den 9. august fra klokken 12 til 24 ved klubhuset på Kirkevej 5 mellem Klippinge og Magleby.
Halmballefolkene Magda og Bent samt børnene Charlotte og lille Betina viser vej, de er opsat på hjørnet af Bjælkerupvej og Kirkevej.
Kommentarer