Årets julestykke: Folk og Røvere i Kardemomme by

Store Heddinge: Stevns Amatør Scene har valgt Folk og Røvere i Kardemomme by som årets juleforestilling
Medio august startede prøverne på årets juleforestilling hos Stevns Amatør Scene. Det bliver den herlige forestilling af Thorbjørn Egner, Folk og Røvere i Kardemomme by.
Instruktør på forestillingen er Brita Lindstedt, der har været med i Stevns Amatør Scene i over 25 år. Ved sin side har hun Amatørscenens mangeårige regissør, Lone Farø. De fleste af rollerne skal denne gang spilles af børn.
Amatørscenen har opført Folk og Røvere i Kardemomme by før, for fire år siden. Siden da har sporvognen været gemt på loftet. Forestillingen indeholder selvfølgelig også de tre røvere, tante Sofie og politimester Bastian.
Juleforestillingen har premiere på Snurretoppen den 1. december klokken 14.
Øvrige spilledage: søndag den 2. december kl. 14, Mandag den 3. december og onsdag den 5. december, begge dage kl. 15
Lørdag den 8. december kl. 16 og søndag den 9. december kl. 14
Billetterne koster 60 kroner stykket og kan bestilles allerede nu hos Karin på telefon 2258 7348, hos Mona på telefon 4183 2078 eller hos Grethe Fischer på telefon 2145 6946.
Fra den 1. november kan billetter også bestilles hos Kop og Kande i Store Heddinge.
Kommentarer