Strøby Egede

Årets store modeshow i Stevns Ungdomsskole

ungdomsskole_modeshow

Strøby Egede: Alle sejl er således sat til for at skabe en oplevelse ud over det sædvanlige ved årets store modeshow i Stevns Ungdomsskole

Søndag den 17. november løber årets store modeshow i Stevns Ungdomsskole af stabelen i Strøbyhallen.

Som sædvanlig har der været arbejdet intenst med at få det store show stablet på benene. Modellerne har arbejdet med bevægelse og performance, tøseholdet har trænet i at lægge make up så det helt rigtige look kan præsenteres, den helt rigtige lyd- og lysramme er sat op med videre.

Der har overalt været en enorm imødekommenhed i forhold til at bakke op om modeshowet. Således er der udlånt det sidste nye indenfor modeverdenen fra Luca, Pioneer, Lysholm, Mono, Noa Noa, Vero moda, Deres og Bistro. Frisørsalonen CUE sørger for at håret er sat på den helt rigtige måde og Da Capo har sørget for en flot udsmykning.

Årets store modeshow i Stevns Ungdomsskole løber af stabelen søndag den 17. november klokken 15 i Strøbyhallen.

Kommentarer