Arkivernes Dag om slægtsforskning lørdag

Hårlev: Vallø Lokalhistorisk Arkiv afholder’Arkivernes Dag’ med en særudstilling om slægtsforskning.
Lørdag den 7. November fra klokken 10 til 13 afholder Vallø Lokalhistorisk Arkiv, der har bofællesskab med Hårlev Bibliotek, ’Arkivernes Dag’ med en særudstilling om slægtsforskning.
Arkivets medarbejdere vil denne dag være de besøgende behjælpelige ved at svare på spørgsmål om slægtsforskning – samt øvrige oplysninger om lokalområdets historie, arkivet kan bidrage med.
Endvidere er arkivet i besiddelse af mange gamle foto fra lokalområdet, som man ikke har tilstrækkelige oplysninger om. Så det vil de gerne have hjælp til.
I dagens anledning vil arkivet servere kaffe/te og kage.
Alle er velkomne.
Kommentarer