Asfaltarbejde i Holtug til på onsdag
Stevns Kommune udfører asfaltarbejde i Holtug i perioden fra torsdag den 2. november til onsdag den 8. november, dog med forbehold for vejret.
Der skal lægges slidlag på Holtug Bygade gennem byen samt på Trommeslagervej, Bredeløkkevej, Sigerslevvej, Gjorslevvej og Holtug Strandvej inden for bytavlen.
Arbejdet starter på Trommeslagervej og Bredeløkkevej og derfra videre på Sigerslevvej, Holtug Bygade, Gjorslevvej og Holtug Strandvej.
Der spærres for gennemkørsel og etableres omkørsel fra klokken 8 om morgenen af hensyn til skolebusserne. Omkørslerne vil ændre sig i takt med at arbejdet skrider frem, så hold øje med skiltningen.
Beboere i Holtug kan komme til og fra deres boliger i hele arbejdsperioden og udrykningskøretøjer kan passere, hvis det bliver nødvendigt.
Yderligere oplysninger kan fås på vejteam@stevns.dk.
Kommentarer