Asger Aamund gæster Rødvig Kro næste tirsdag
Rødvig: Den kendte erhvervsmand Asger Aamund holder foredrag om temaet vækst på Rødvig Kro & Badehotel
Tirsdag den 27. maj afholder den kendte erhvervsmand Asger Aamund er foredrag under overskriften Vækst, en regional opgave, på Rødvig Kro & Badehotel i samarbejde med de Konservative på Stevns.
Asger Aamunds lange erhvervskarriere bruges som afsæt til at give en række bud på hvordan vækst kan ske.
Den konservative regionspolitiker og selvstændige erhvervsdrivende Christian Wedell-Neergaard holder efterfølgende et kort indlæg om vækst set med politiske briller.
Arrangementet er åbent for alle uanset partifarve.
Køkkenchefen på Rødvig Kro & Badehotel har i arrangementets anledning sammensat et godt aftensmåltid bestående af Kalvemørbrad med årstidens grøntsager.
Det koster 150 kroner med spisning. Tilmeld på billetto.dk.
Det koster 75 kroner uden spisning. Tilmeld på billetto.dk.
Arrangementet med Asger Aamund foregår tirsdag den 27 maj fra klokken 18:00 til 21:00 på Rødvig Kro & Badehotel, Østersøvej 8, 4673 Rødvig Stevns
Kommentarer