Hårlev

Aske fra pillefyr årsag til brand i carporte

Endeslev/Hårlev: Branden mandag aften i to carporte på Lerskovvej skyldes formentlig aske fra et pillefyr

Den ene at beboerne på Lerskovvej 27 og 29 havde i løbet af mandagen tømt sit pillefyr for aske.

– Selvom han har taget sine forholdsregler, og gjort hvad han kunne for at slukke alle gløder, var det åbenbart ikke nok, for branden brød ud hen på aftenen, siger indsatsleder fra Stevns Brandvæsen Klaus Stevns Madsen.

Beboeren havde tømt asken fra pillefyret over i en stålspand og hældt det ud på sin kompostbunke ved carporten. Derefter havde han vandet asken – men måske ikke godt nok. Klokken kvart i syv mandag aften stod carporten i flammer.

Det var naboen der opdagede branden og fik alarmeret beboere i begge boliger. Fra vejen foran husene kunne de alle overvære slukningsarbejdet og høre larm og brag fra eksploderende dæk og malerbøtter i carporten, hvor branden var opstået.

(Foto: Klaus Stevns Madsen)

Kommentarer