Askepot er næsten udsolgt, kun få billetter tilbage
Store Heddinge: Operaen Askepot som spilles på Gjorslev Gods fredag den 24. august klokken 19.30 er næsten udsolgt.
Stevns Teaterforening oplyser i dag onsdag den 15. august, at operaen Askepot næsten er udsolgt.
– Vi har 13 billetter tilbage, fortæller Stevns Teaterforenings formand Leif Sinius.
– Vi er rigtig glade for at Peter Henrik Tesdorpf vil lægge hus til forestillingen. Det bliver helt rigtigt med krystallysekroner og marmorgulve til prinsens bal, og så er det dejligt at Traktørstedet vil lege med med en gastronomisk optakt, siger teaterforeningsformand.
Læs den relaterede artikel Aftensmad hos Askepot i laden på Gjorslev
Askepot – Rossinis komiske opera opføres af ØresundsOperan. Ensemblet har gjort det til deres speciale at spille på godser og slotte, og de er begejstrede over de muligheder, der byder sig på Gjorslev.
Askepot-historien er velkendt: Den stakkels pige, der blev så grusomt behandlet, men endte med at få prinsen og det halve kongerige.
I Rossinis udgave er der tilsat en komisk figur, prinsens kammertjener, Dandini. Han forklæder sig som prinsen, så den ægte prins i ro og mag kan betragte de to stedsøstre, der gør alt for at tage sig ud.
Det giver dejlige muligheder for forvekslinger og rum for at de forfængelige onde stedsøstre kan udlevere sig på det pinligste.
Med solister fra Danmarks og Sveriges sanger-elite præsenterer instruktør Lars Knutzon og kostumier Piyannah Ørnbak en prangende flot forestilling, som man helt bogstaveligt kommer til at leve med i.
Der er kun få billetter tilbage til denne forestilling har Stevns Teaterforening derfor besluttet at der maksimalt kan købes 3 billetter pr. medlemskab.
Løssalgspris: 400 kroner
Medlemspris: 300 kroner
Det koster 50 kroner at blive medlem. For at opnå medlemsrabat skal man købe mindst 3 billetter til en eller flere forestillinger.
Unge under 25: 300 kroner
Billetter kan bestilles på hjemmesiden www.stevns-teater.dk eller på telefon 61 72 84 86
Kommentarer