Babyrytmik på Hårlev Bibliotek
Hårlev: Hårlev Bibliotek byder velkommen til en formiddag med Babyrytmik for alle, der er på barsel med børn under 1 år
– Vi har igen i år været så heldige, at få Stine Winther fra Baby Huset Tutti i Store Heddinge, til at komme og lave et lille kursus i babyrytmik. Her får mor/far og barn en perfekt blanding af musikalske aktiviteter, sanselege og motoriske øvelser. Med sang fanger du din babys opmærksomhed på en fantastisk måde, skriver Hårlev Bibliotek i indbydelsen.
Babyrytmik foregår på Hårlev Bibliotek mandag den 16. april kl. 10-11. Husk at tage et tæppe med, til at ligge på.
Tilmelding kan ske på Hårlev Bibliotek, eller på mail: lenras@stevns.dk , eller tlf.: 56 57 53 70
Kommentarer